FRA LEG TIL KNIVSKARPE DETALJER

Konkurrencelydighed (LP) adskiller sig fra andre hundesport ved dets fokus på bitte små detaljer og at hunden kan udføre alle øvelser på smukkeste vis uden ekstra kommandoer og hjælp fra hundefører.

Et lille signal fra hundeføreren og hunden spurter afsted med fart og glæde.

Et lille signal fra hundeføreren og hunden dækker uden så meget som at flytte en pote.

Et lille signal fra hundeføreren og hunden springer med apporten uden så meget som at tygge den mindste smule.

Slutmålet ser imponerende FLOT ud og legende let ud, men der ligger mange timers træning bag.

Det er ikke let at få en hund til at yde sit absolut bedste og booste af glæde til en konkurrence, mens hundeføreren intet må sige til hunden eller belønne den undervejs.

 

Fra leg til lydighed

Mange misforstår sporten og tolker den som kedelig med "sure" hundefører. 

(note: vi er slet ikke sure på banen, men det er en del af sporten, at vi som hundefører ikke må animerer hunden med vores hænder eller krop i fri ved fod eller andre øvelser). 

Det betyder slet ikke, at det er kedeligt.

Tværtom.

Jeg ser det som en kunstart, at lære hunden at udføre komplicerede øvelser med knivskarp præcision, gejst og glæde udelukkende på verbalt signal eller på et enkelt lille håndtegn.

Det kræver super timing af belønningsignal og tekniskefærdigheder samt en hund som virkelig er sikker i øvelserne og er fyldt med motivation.

Helt fra mine hunde er hvalpe lærer de blandt andet, at alt det sjove sker, når jeg har hænderne ned langs siden og kigger ligefrem. Når jeg ser alvorlig ud kommer legen og festen. 

Alle øvelser er leget ind og hundene elsker lydighedstræningen.  

Det har INTET at gøre med "kæft trin og retning".

Det har ALT at gøre med leg og glæde.

 

Tydelighed

Signaler er ikke en trussel eller kommando "gør det ellers..."

Signaler er et tilbud og lovning om leg og glæde sammen. Det er noget, som hundene glæder sig til.

Mine hunde hopper og danser af glæde når vi skal træne. De prøver nærmest at overgå hinanden i håb om, at jeg vælger dem først.  

Faktisk har jeg oplevet af mine kursisters hunde blomstrer op, når kursisterne lærer ikke at give 50 signaler og roder med deres arme og ben. 

Der bliver ryddet op i signaler, hænder, arme og ben og pludselig bliver kommunikationen ren, og hunden forstår opgaven og nyder det. Oplev selv glæden ved konkurrencelydigheden med Boblen, som indeholder alt fra grundtræningen til konkurrencetræning.

 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar