Spændinger i træningen

It's not about the dog.png

I morges da jeg trænede burtræning med Effie, mens jeg skiftevis trænede lidt med de andre hundetøser, da oplevede jeg noget meget interessant.

Effie er meget sensitiv overfor min energi. Med energi mener jeg følelser og indre/ydre spændingstilstand.

Hun er nok den mest sensitive hund, jeg har på det område. Hun er i hvertfald den som reagerer stærkest på det.

Det jeg oplevede var, at hun pludselig forlod buret (det stod åbent, da jeg trænede, at hun kunne blive liggende uden lågen var lukket). Hun forlod buret og viste dæmpende signaler.

Jeg forstod først ikke, hvorfor der skete, så jeg startede bare forfra med hendes burtræning. Denne gang lukkede jeg lågen indtil buret for ikke at træne på fejl = lære hende at rejse sig og gå ud af buret.

Det jeg nu observerede var at hun lå og viste dæmpende signaler i buret. Meget tydelige dæmpende signaler.

Jeg stoppede undrende min træning og observerede min egen krop.

Jeg var i fint humør, men jeg havde spændinger i kroppen, mens jeg trænede de andre hundepiger.

Wauw hun lærer mig så meget om energi, følelser og spændinger.

Selvom det ikke er hende, som er "på", så viser hun mig tydeligt, at jeg ikke er afslappet.

TAK Effie du er en kæmpe inspiration og læremester 

Hun inspirerer mig så meget til at studere mere omkring, hvordan hunde reagerer på på vores følelser og spændinger.

 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar